Et orangeri kræver god forberedelse og alle detaljer skal være gennemtænkt
- Kvalitetsorangeri der holder i mange år
- Kraftige profiler i vedligeholdelsesfri aluminium
- Store tagvinduer med automatisk åbning
- God isolering med termoruder eller kraftig 16 mm polycarbonat
- Storm- og snesikret
- Alle orangerier findes i to udgaver – én hvor bredden på glasset er 50 cm og én hvor bredden er 100 cm
- Brede døre der gør havearbejdet nemt
- Integrerede tagrender og nedløbsrør
Orangeriets størrelse
Når man skal investere i et orangeri, er det vigtigt at tænke på ens behov. Er det første gang man køber, kan det være svært. Vores bedste råd er at købe det så stort, som haven tillader det. Det betyder ikke, at man ikke kan få stor glæde af et mindre orangeri. Det betyder bare, at man ofte bliver ramt af glæden ved at dyrke, og ville ønske at have meget mere plads. Husk også at tage højde for en lille hyggeplads til afslapning.
Hvad skal orangeriet bruges til?
Hvis det er til dyrkning af planter, så vælg en længere model.
Er det til overvintring af potteplanter, så vælg gerne en bredere model.
HUSK! Lav en lille hyggekrog med plads til afslapning.
Kunstvanding
Der bør altid vandes tilstrækkeligt. Vand meget på de varme dage. Vand kun lidt på kolde og overskyede dage. Om vinteren kan man undlade at vande undtagen i opvarmede orangerier. I dag findes der nemme automatiske vandingssystemer, så kan man roligt tage på ferie.
Opvarmning af orangeriet?
Hvis man ønsker at opvarme orangeriet, kan der benyttes varmekilder f.eks et elektrisk varmeapparat eller en gasvarmer. Energiforbruget vil afhænge af orangeriets størrelse. Udgifter til opvarmning kan reduceres ved at opsætte isoleringsfilm.
Ventilation og udluftning
Et orangeri har oplukkelige tagvinduer, herved kan man allerede fra starten undgå overophedning. I vores orangerier har vi sørget for at der er nok tagvinduer. Den bedste ventilation opnås ved tagvinduer, der er placeret i rygningen.
Byggetilladelse og total-løsning
Jeres orangeri bør placeres hvor den ikke er til gene for naboer og andre. Husk at overholde alle byggelinjer, regler om afstand til skel m.v. Vi kan hjælpe med at søge om byggetilladelse.
Vi tilbyder total-løsninger med professionel rådgivning, tegninger, byggetilladelser, fundering, levering og opsætning. Vi kan stå inde for kvaliteten og kan også i fremtiden levere tilbehør og reservedele. Vi anvender kun kvalificeret dansk arbejdskraft. Vores konsulenter står altid til rådighed med gode råd og vejledning.
Specialløsninger
Ahlnor kan også tilbyde specialfremstillede orangerier. Orangeriet kan f.eks. bygges på brystning, halvmur eller med andre tilpasninger. Ring til vores konsulenter og få en snak om drømmeorangeriet.
Termoruder eller polycarbonat?
Med vores orangerier har man tre valgmuligheder:
- Klare termoruder
- Uigennemsigtig polycarbonat
- En kombination med termoruder i siderne og polycarbonat i taget.
Polycarbonat:
En af fordelene ved polycarbonat er at der ligger luft i kanalerne, luften virker isolerende og beskytter mod frost. Polycarbonat bryder ligeledes lyset, så behovet for en skyggeløsning mindskes. Vi benytter polycarbonatplader med en tykkelse på 16 mm.
Termoruder:
De fleste foretrækker glas, da det ser pænere ud og giver bedre udsyn. Termoruder holder på varmen og beskytter bedre mod frost. Vores glas er hærdet sikkerhedsglas. Glas lukker meget lys og varme ind om sommeren, derfor anbefaler vi at man tilkøber vores rullegardin.
Fundament
Fundamentramme i aluminium:
Vores fundamentramme i aluminium placeres i bunden af orangeriet og fyldes med jord. Rammen er forbundet med orangeriet – der herved er sikret selv under en storm. Den bedste og billigste løsning!
Fast fundament af beton:
En del forsikringsselskaber dækker kun stormskader, hvis orangeriet er monteret på et støbt fundament eller fundamentramme. Et fast fundament kan eventuelt kombineres med fundamentrammen i aluminium.
Montering
Lad Ahlnor monterer orangeriet
Vi har vores egne erfarne montage-teams, som kan stå inde for deres arbejde og leverer en professionel montage.
Saml-selv byggesæt
De fleste orangerier er præfabrikeret og bliver pakket, så det er nemt selv at montere. Ruderne er pakket separat. Med leveringen følger en udførlig monteringsvejledning. Det er vigtigt at man læser denne vejledning så man undgår uforudsete overraskelser og fejlmontering.
Gem papirerne!
Gem alle papirer og vejledninger på orangeriet. De kan være nyttige hvis I senere ønsker at udvide, ombygge eller videresælge. Vores profiler har en meget høj kvalitet – det giver en lang levetid og god gensalgsværdi.