Materialer og isolering


elementer_500

Elementer

Sideelementerne i vores pavilloner er udført i træ eller vedligeholdelsesfri hårdplast. De fleste elementer kan tilpasses Jeres ønsker.

 Maling og farver

Pavillonerne i træ leveres sprøjtemalet fra fabrikken i standardfarve eller farve efter ønske. I kan også vælge at male træpavillonen selv og spare nogle penge – ring og hør nærmere. Modellerne i plast leveres i hvid (RAL 9016) og fyldninger kan leveres i en af de mange standardfarver.

 Vedligeholdelse

For alle træpavilloner gælder det, at løbende vedligeholdelse i form af maling og rengøring af overfladen er nødvendig.

Vinduer og døre

Vindue- og dørtype er afhængig af den valgte model. Alle vinduesglas er monteret med gummiglasbånd. Det giver ikke alene en god akustik og lydisolering, men sikrer også, at ruderne ikke klirrer, når døren lukkes eller vinden blæser. Er uheldet ude, er det desuden let at udskifte en enkelt rude. Alle modeller leveres med låsbar dør samt ét oplukkeligt vindue.

 Isolering

Vi tilbyder fuldt isolerede standard-pavilloner udført med elementer i hårdplast. Træpavillonerne kan også leveres isolerede mod tillæg.